Vil du opbygge Aarhusområdets mest attraktive marine serviceforretning?
Hos Dansk Marine Center søger vi en entreprenant og forretningsorienteret profil, der vil stå i spidsen for udviklingen af vores Marine Service-forretning.
Det er en mulighed for at opbygge og drive en serviceforretning med samme ejerskab og handlefrihed, som hvis det var din egen virksomhed. Du får ansvaret for at udvikle forretningen, skabe vækst, opbygge organisationen og sikre høj kundetilfredshed, mens DMC stiller organisation, faciliteter, administration og stærke branchekompetencer til rådighed.

Ambitionen

Vi servicerer både motorbåde og sejlbåde, og forretningen tilbyder blandt andet service og reparation af indenbords- og påhængsmotorer, tekniske installationer og reservedelssalg. Ambitionen er at opbygge Aarhusområdets mest attraktive marine serviceforretning.

Vi tror på, at det skabes gennem dygtige medarbejdere, hurtig og kompetent kundeservice, høj kvalitet i arbejdet og stærke, langvarige kunderelationer.

Dine vigtigste opgaver

Du får det samlede ansvar for at udvikle og drive Marine Service-forretningen. Det betyder blandt andet, at du skal:
• Udvikle forretningen og skabe vækst
• Skabe stærke relationer til både nye og eksisterende kunder
• Udarbejde tilbud og indgå aftaler om service
• Lede, rekruttere og udvikle medarbejderne
• Sikre høj kundetilfredshed og høj kvalitet
• Optimere drift, processer og ressourceudnyttelse
• Have fokus på lønsomhed og indtjening
• Opbygge organisationen i takt med væksten
• Bidrage med teknisk sparring, hvor det giver værdi

Hvem er du?

Vi leder ikke efter en leder, der primært ønsker at drive et værksted fra kontoret. Vi leder efter en profil, der naturligt opsøger kunderne, ser muligheder i markedet og forstår, at vækst skabes gennem tilfredse kunder, stærke relationer og et godt omdømme.

Du har lyst til at være synlig i havnemiljøet og tæt på kunderne. Du trives med dialogen med både ejeren af den mindre familiebåd og kunden med den større motor- eller sejlbåd.

Måske har du drevet din egen virksomhed. Måske er du værkfører, servicechef eller senior mekaniker med ambitioner om mere ansvar. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at skabe en succesfuld forretning.

Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring fra marinebranchen eller beslægtede tekniske brancher
• Har forretningsmæssig forståelse
• Har erfaring med kunder og salg
• Kan skabe struktur og retning
• Motiveres af ansvar og indflydelse
• Har lederevner eller potentiale til at udvikle dem
• Trives med frihed under ansvar

Hvad tilbyder vi?

• En unik mulighed for at opbygge og udvikle en forretning
• Direkte reference til CEO
• Stor beslutningsfrihed og betydeligt mandat
• Konkurrencedygtig lønpakke med bonusordning
• Mulighed for at præge både organisation, medarbejdere og strategi
• Administrativ støtte og stærke branchekompetencer i ryggen
• Sparring med erfarne profiler inden for både service, bådsalg og reservedelshåndtering
• Gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling

DMC er aktiv inden for både bådsalg og service og er en del af en gruppe, som også omfatter Aalborg Værft og Furlerboom.

Er du klar til at skabe noget, du kan være stolt af?

Så vil vi gerne høre fra dig.
Kontakt CEO Søren Junker Nielsen på tlf. 24 22 21 44 for en fortrolig dialog, eller send din ansøgning og evt. CV til sjn@danskmarinecenter.dk.

Vi søger ikke nødvendigvis den kandidat med det længste CV, men den person, der har lyst til at tage ansvar, skabe resultater og udvikle en marine serviceforretning med et langsigtet perspektiv.

Send ansøgning